Få en introduktion til Statistikbanken. Kurset vil give dig en basal viden om Statistikbanken gennem oplæg og opgaveløsninger.
Du vil få værktøjer til at søge informationer om de statistikker, der ligger i Statistikbanken, samt indblik i den tætte sammenhæng til Danmarks Statistiks hjemmeside.
Endvidere indeholder kurset en kort introduktion til vores hjemmeside og statistikemnerne. Kurset kan evt. suppleres med kurset "Udvidet kursus i Statistikbanken".
Efter kurset er du
- Introduceret til statistikemnerne på www.dst.dk og www.statistikbanken.dk
- Fortrolig med følgende funktioner i Statistikbanken: Vælg fra variable, brug af flere valgmuligheder, grafisk præsentation, beregningsfunktionen samt brugerprofil
- Fortrolig med hvordan du søger information om tallene - kontaktperson, begreber og definitioner samt offentliggørelser
- Fortrolig med sammenhængen mellem www.dst.dk og www.statistikbanken.dk
Metode
Kurset vil blive afviklet som en veksling af online præsentation og praktiske øvelser i form af opgaveløsning, individuelt og i fællesskab.
Deltagerforudsætninger
Grundlæggende kendskab til PC/MAC og browsere. Du behøver ikke at have benyttet www.statistikbanken.dk før.
Indhold (med forbehold for ændringer)
- Introduktion af www.dst.dk og www.statistikbanken.dk
- Opbygning og struktur af hjemmesiderne og statistikbanktabellernes opbygning
- Muligheder og begrænsninger på www.statistikbanken.dk
- Grundlæggende forståelse for faldgruber i statistikkerne
- Kommunekort og grafer - de grafiske præsentationer gennemgås
- Hent filer hjem, så du kan arbejde videre med dem
- Beregninger på skærmen
- Introduktion til personlig brugerprofil
- Dokumentation på www.dst.dk og tabeller i www.statistikbanken.dk
Generelle informationer
Varighed: En halv dag fra 12:00 - 15:00
Pris: Kurset koster kr. 3000,00 inkl. moms (kr. 2400,00 ex. moms) pr. deltager. Prisen inkluderer vand, kaffe, the, kage, undervisningsmaterialer.
Spørgsmål om indholdet:
Generelle spørgsmål til kurset:
Katrine Holm Wessmann